Minilån

Minilån

Her på siden giver vi dig overblik over et udvalg af danske lånedudbydere. Dette er ikke et fyldestgørende billede af hele det danske marked for låneudbydere. Vi bliver betalt et lille honorar for de lån, der bliver optaget hos låneudbyderne gennem vores site. Derfor indeholder denne side reklamelinks. Se en oversigt over de udbydere vi samarbejder med her.

Står du og mangler penge her og nu? Så overvejer du måske at optage et minilån, som er et mindre forbrugslån, man kan optage på stort set ingen tid. Men hvad er egentlig fordelene og ulemperne ved denne type lån? Og hvordan fungerer dette lån overhovedet? Alt det og mere til får du svar på her, hvor vi kigger nærmere på minilånet.

 
 

Hvad er et minilån?

Et minilån er et forbrugslån, hvilket vil sige, at de lånte penge ikke er øremærket noget bestemt. De kan bruges på lige akkurat dét, du har lyst til, og du skal ikke redegøre for brugen af dem over for låneudbyderen. Det ville du skulle, hvis du eksempelvis skulle optage et billån eller et huslån.

Et minilån er imidlertid også – som navnet indikerer – et noget mindre lån rent beløbsmæssigt. Således er det typisk ikke på mere end blot nogle få tusinde kroner, så det er altså ikke denne type lån, du skal optage, hvis du for eksempel står og skal renovere hele huset eller skal købe ny bil.

Til gengæld er denne type lån fordelagtig, hvis du mangler hurtige penge. Du kan nemlig optage et minilån på ganske kort tid. Derfor kaldes det også et ”kviklån” eller et ”turbolån”. Faktisk tager det typisk ikke mere end et par dage, fra du sender din låneansøgning afsted, til du har pengene på din konto, og dermed er dette den absolut hurtigste måde at låne penge på.

Hvilke fordele og ulemper er der ved et minilån?

Den helt store fordel ved denne type lån er naturligvis, at det går hurtigt med at låne penge. Desuden er det virkelig nemt at ansøge om denne slags lån, og det er naturligvis også en fordel.

Denne type lån skal også typisk hurtigt betales tilbage igen, og det kan man både kalde en fordel og en ulempe. Det er nemlig klart, at det er ønskværdigt hurtigt at blive gældfri igen, men samtidig kan den korte løbetid også gøre det svært at nå at få pengene betalt til tiden. Det er altså en fordel, hvis man har mulighed for at betale pengene tilbage inden for kort tid, men derimod en ulempe, hvis ikke man har.

Hvem kan optage et minilån?

De forskellige låneudbydere har alle sammen deres individuelle krav, som du skal opfylde for at kunne få lov til at optage et lån. For eksempel skal du faktisk hos mange udbydere være 21 eller ligefrem 23 år for at kunne få lov til at låne. Derudover er det oftest et krav, at man er dansk statsborger og har fast bopæl i Danmark. Hos nogle låneudbydere er det nok, at man har en opholdstilladelse, men det er ikke ligefrem standarden, og generelt kan kravene variere meget. Derfor er det nødvendigt at kigge på de enkelte udbydere og deres krav, hvis du overvejer at optage et lån.

Ud over disse formelle krav er det også nødvendigt at have en nogenlunde stabil økonomi, hvis man gerne vil optage et lån. Når du sender din ansøgning afsted, går låneudbyderen nemlig ind og laver en kreditvurdering af dig, og er din økonomi helt håbløs, er det altså de færreste, der vil tilbyde dig et lån. Det skyldes naturligvis, at låneudbyderne vil være sikre på, at de får deres penge igen. Desuden er det også med til at sikre, at du ikke kommer til at optage et lån, som du ikke har mulighed for at betale tilbage.

Sådan finder du det bedste minilån

Hvis du gerne vil optage et minilån, er det fornuftigt at bruge noget tid på at undersøge dine forskellige muligheder – for eksempel ved at sammenligne forskellige låneudbydere her på siden. På den måde kan du finde de lån, der giver bedst mening for dig.

Når du skal finde det bedste lån, er der mange forskellige ting, du bør kigge på. Du skal naturligvis kigge på renten, for en lav rente er altid at foretrække. Renten i sig selv er imidlertid ikke nok til at afgøre, om et lån er godt eller ej, for der kan komme mange forskellige gebyrer på, som får prisen på lånet til at stige. Derfor er det mest sigende typisk lånets ÅOP, hvilket er lånets årlige omkostninger i procent. I dette tal er indregnet både renter og diverse gebyrer, og derfor giver dette et mere realistisk billede af, hvad lånet i virkeligheden koster dig.

Det skal dog siges, at det ikke er nok at kigge på et minilåns ÅOP. Det skyldes, at lånet som regel kun strækker sig over nogle få måneder, og derfor giver det naturligvis ikke helt mening at kigge på omkostningerne på årsplan. Kigger du både på ÅOP, renten og de enkelte gebyrer, vil du få det bedste indblik i, hvad lånet koster. Det er derfor ud fra mange forskellige faktorer, du skal vurdere hvor godt et lån er.

Sådan optager du et minilån

Når du har fundet en låneudbyder, som kan tilbyde dig et godt lån, skal du blot ansøge om lånet på deres hjemmeside. Her kan du som regel finde en ansøgningsblanket, som ganske nemt og hurtigt er udfyldt.

Når ansøgningen er sendt afsted, laver låneudbyderen en kreditvurdering af dig – enten ved at kigge på gamle lønsedler eller ved du giver dem adgang til din e-SKAT. Vurderer de, at din økonomi godt kan holde til, at du optager et minilån, vil du få tilsendt et lånetilbud. Dette sker typisk inden for en halv time, efter at du har sendt ansøgningen afsted.

Når du modtager låneaftalen, skal der gå minimum 48 timer, før du kan skrive under. Det er for at sikre, at man ikke kommer til at træffe en forhastet beslutning og skriver under på en låneaftale, som i virkeligheden slet ikke giver mening i forhold til ens personlige økonomi.

Når låneaftalen er underskrevet, vil du efter ganske kort tid have pengene på din konto, og så kan du bruge dem på lige, hvad du vil.